Søgning
aixFOAM vægbeklædning - en akustisk vægbeklædning af høj kvalitet

Byg selv din akustiske vægopspænding

Akustisk vægopspænding til lydabsorption og forbedring af rumakustik nyder stigende popularitet. Ikke overraskende, egner vægopspændingen sig ikke længere kun til indretningsarkitekter som element til dekorativ indretning, men også til hobbydekoratører og gør-det-selv-folk. Men hvad skyldes denne trend egentlig, hvad er fordelene, og hvordan kan du nemt bygge en akustisk vægopspænding selv?

I denne aixFOAM vidensartikel har vi samlet de vigtigste fakta til dig vedrørende opførelse af en akustisk vægopspænding trin for trin.

1. Hvad er en akustisk vægopspænding og hvordan fungerer den?

En akustisk vægopspænding er en komplet løsning inden for moderne indretning, der inkluderer både akustiske og dekorative egenskaber. Her bliver lydabsorbenter betrukket med et specielt akustisk stof, som får dem til at forsvinde diskret bag beklædningen. Tekstiloverfladen, der er skabt på denne måde, er et interessant alternativ til almindeligt tapet og er først og fremmest overbevisende pga. det flotte udseende. Vægopspændinger er især populære i biografer og teatre, inden for restaurations- og hotelbranchen, men også hjemme i boligen og i hjemmebiografer.

For at spænde det akustiske stof ud etableres der normalt en underkonstruktion af firkantede træstolper (eventuelt aluminiumsprofiler) og specielle vægopspændingprofiler. I disse rammer indsættes der lydisoleringsmåtter. Ved hjælp af en speciel spatel kan det lydgennemtrængelige stof derefter let spændes ud over lydabsorbenterne ved hjælp af klemmeprofilerne.

Ved hjælp af denne metode er det muligt at beklæde og isolere hele vægflader effektivt, eller kun delsegmenter af en væg eller komponenter, f.eks. skydedøre.

2. Hvad er fordelene ved akustisk vægopspænding?

Sammenlignet med almindeligt tapet giver akustiske vægopspændinger en lang række ekstra funktioner og fordele, der rækker meget længere end blot den æstetiske karakter.

Effektiv og diskret støjisolering

Kombinationen af ??bredbåndsabsorbenter inde i vægopspændingen og det specielle lydgennemtrængelige akustiske stof skaber et yderst effektivt lydisoleringselement. Lydabsorbenterne reducerer efterklang og støj, og hvis hele væggen er beklædt, forhindrer de lyd i at trænge ud og ind i tilstødende rum. Afbalanceret rumakustik er i høj grad med til at øge trivslen.

Kreative elementer i indretningen

Akustisk vægopspænding er et kreativ element boligindretningen. Tekstiloverfladen på de farvede akustiske stoffer sørger for afveksling på væggene og giver rummet et flot æstetisk udseende. I aixFOAM shoppen kan du vælge dine favoritter blandt 18 forskellige farver og skabe harmoniske kompositioner eller tilføje rummet noget nyt og spændende.

Varmeisolering, indeklima og komfort i boligen

Ud over de akustiske og rent dekorative aspekter har særligt vægopspændinger, der dækker hele væggen, en anden god effekt: Lydabsorbenterne inde i den akustiske væg fungerer som ekstra varmeisolering og forhindrer, at varmen slipper uudnyttet ud gennem væggen. Desuden øges samtidig væggens overfladetemperatur, hvilket forbedrer komforten markant.

Nem montering og vedligeholdelse

Vores vaskbare aixFOAM akustiske stoffer er nemme at fastgøre hen over lydisoleringsmåtterne uden forudgående kendskab ved hjælp af opspændingsprofilerne og specialspatlen. Dette system gør det også muligt at fjerne og udskifte stofferne lige så hurtigt. Det vil sige, at farven på en væg kan ændres – helt uden omfattende maler- og tapetseringsarbejde, der sviner.

3. Forberedelse og generelle oplysninger

Før vi begynder med at etablere en akustisk vægopspænding under punkt 5, er der her nogle vigtige oplysninger til forberedelse, tips til planlægning af din vægopspænding samt vores anbefaling vedrørende værktøjer og materialer.

For at få det bedst mulige resultat og vægopspænding i høj kvalitet, skal du være opmærksom på følgende punkter, før du påbegynder arbejdet:

  • Sørg for, at væggen eller komponenten, som den akustiske beklædning skal fastgøres på, er plant, rent og tørt. Ellers kan der opstå grimme uregelmæssigheder eller vandpletter på stoffets overflade.
  • Derudover må vægbeklædningen ikke udsættes for permanent fugt, da lydabsorbenterne kan absorbere fugtigheden og blive deforme over tid.
  • Hvis kun enkelte dele af væggen skal beklædes med akustisk stof, skal de resterende synlige flader først males eller tapetseres i en farve, som passer til det valgte stof.
  • For at forhindre, at det akustiske stof bliver beskidt, skal du ikke påbegynde arbejdet med den akustiske vægopspænding, før du er færdig med alt det snavsproducerende arbejde.

AixFOAM vægopspændingsprofiler til udspænding af stoffet er ekstremt robuste og kan tilpasses fleksibelt til størrelsen på din vægopspænding. Profilerne er imidlertid ret lave i højden (ca. 1,1 cm).

Sørg derfor for, at højden på underkonstruktionen, som vi bygger af firkantede træstolper, inklusive profilerne mindst svarer til højden på lydabsorbenterne, så den afsluttende tekstiloverflade svæver lige over absorbenterne. Da vores plane lydabsorbenter har en tykkelse på 5 cm, skal højden på underkonstruktionen også være mindst 5 cm.

4. Koncept, materiale- og værktøjsplanlægning

Før du begynder at bygge underkonstruktionen, er det værd at investere noget tid i planlægningen af ??vægopspændingen. På den måde har du et præcist overblik over de materialer og værktøjer, du skal bruge. Du undgår også problemer med etableringen af vægopspændingen og unødvendige omkostninger.

For at vise dig, hvad du bør tage højde for, når du planlægger materialerne til din vægopspænding, har vi udarbejdet tre forskellige eksempler.

4.1 variant 1: Fuld vægbeklædning

I vores første eksempel ønsker vi at beklæde hele væggens flade. Først måler vi højden og bredden af ??vores forberedte vægflade. Dette resulterer i en væghøjde (h) på 2,50 m og en vægbredde (b) på 4,00 m.

Ved hjælp af disse to mål kan vi allerede se, hvor meget akustisk stof vi har brug for. De akustiske stoffer i aixFOAM shoppen – bortset fra den cremehvide farve – har en minimumslængde på 5 m og en banebredde på 3 m. Dette betyder, at vi kan spænde hele væggen op med én enhed af det akustiske stof uden at skulle dele væggen op i undersegmenter. Se nærmere om dette under punkt 4.2.

For at finde ud af hvor mange firkantede træstolper og vægopspændingsprofiler, vi skal bruge til underkonstruktionen, skal vi først måle væggens omkreds. I vores valgte eksempel har vi brug for 13 m.

4.2 variant 2: Fuld vægbeklædning med opdeling i segmenter

En opdeling af væggen i segmenter er altid en god ide eller nødvendigt, hvis stoffets bredde eller længden af ??stoffet ikke er stor nok til at dække væggens flade helt.

Dette uddybes nærmere ved hjælp af et eksempel: Hvis vores stof har en banebredde på 1,40 m, og vi tager udgangspunkt i de ovennævnte rumdimensioner (2,50 m x 4,00 m), er stoffet ikke bredt nok til at dække væggen helt.

Men hvis man deler væggen op i tre segmenter i samme størrelse, hvor hver segment er 1,33 m bredt og 2,50 m højt, er banebredden på 1,40 m (inklusive et par centimeter til at tage fat i) ideel til beklædning af alle tre segmenter. Dog bør stofbanen så være mindst 7,50 m langt (plus et par centimeter til at tage fat i), så du har nok stof til tre baner.

Hvis vægfladen er opdelt i segmenter, skal underkonstruktionen også justeres i overensstemmelse hermed, så segmenterne er opdelt enkeltvist.

Vigtigt: Vægopspændingsprofilerne fra aixFOAM kan uden problemer rumme stofbaner, der kommer fra to retninger. Det betyder, at vi kun har brug for én opspændingsprofil til de to vægsegmenter, der støder direkte op mod hinanden. Profilerne skal imidlertid skæres nøjagtigt, så stoffet bagefter kan klemmes ind i profilen fra begge sider uden afbrydelse.

For at beregne nøjagtigt hvor mange træstolper og profiler, vi skal bruge, er vi ikke kun nødt til at tage højde for væggenes omkreds, men også de to midterstolper, der deler fladen op i segmenter. Derfor lægger vi to gange væggens bredde sammen med fire gange væggens højde sammen. Det giver et behov på 18 m.

4.3 variant 3: Fuld vægbeklædning med vinduer

Til fuld vægbeklædning med udskæring (f.eks. til et vindue) kan vi også regne os frem til, hvor mange firkantede træstolper og vægopspændingsprofiler vi skal bruge. Først skal vi igen beregne væggens omkreds. Med udgangspunkt i vores vindues dimensioner – vi har valgt et standardmål på 1,23 m (bF) x 1,48 m (hF) – kan vi beregne vinduets omkreds.

Vi er dog nødt til at tage højde for, at det beregnede omfang af vinduet kun udgør det indvendige mål af vores senere rammekonstruktion. For at beregne underkonstruktionens (udvendigt mål) nøjagtige mål langs vinduet, er vi nødt til at højde for bredden på vores valgte træstolper, i vores eksempel 5 cm. Vi lægger derfor fire gange stolpens bredde sammen med den tidligere beregnede omkreds af vinduet. Det giver en omkreds på 5,62 m til vores vindues underkonstruktion.

Hvis du lægger disse to tal sammen, dvs. væggens omkreds og omkredsen af underkonstruktionen til vinduet, får man et samlet behov på 18,62 m til træstolper og opspændingsprofiler.

4.4 Overblik over materialer og værktøjer

Nu hvor vi har fundet ud af, hvor mange vægopspændingsprofiler, firkantede træstolper og stof vi har brug for, vil vi nu gerne kaste et blik på alle de af os anbefalede materialer og værktøjer, som du skal bruge til den akustiske vægopspænding.

Materialer og værktøjer fra aixFOAM shoppen:

  • Selvklæbende (STICKY), plane lydabsorbenter FLAT eller FLAT Plus til det indvendige af den akustiske væg
  • aixFOAM akustisk stof (SOFTTOUCH)
  • Opspændingsprofiler (PROFILO) med afslutningskant
  • aixFOAM specialspatel (EASYfixer) til udspænding af stoffet

aixFOAM monteringsspatlen (EASYfixer) er et nødvendigt specialværktøj til udspænding af det akustiske stof. Almindelige spatler er normalt ikke gode nok til at sikre den nødvendige afsluttende udspænding af stoffet på profilernes yderkanter. Det er ikke muligt at spænde stoffet jævnt ud, eller stoffet kan endda blive ødelagt, fordi man er nødt til at lægge for mange kræfter i. For et optimalt resultat kan vi derfor varmt anbefale at bruge aixFOAM specialspatlen (EASYfixer).

Materialer og værktøjer fra et byggemarked, du har tillid til:

  • Måleværktøj (målebånd, tommestok osv.) og en blyant til optegning
  • Firkantede træstolper til underkonstruktionen
  • Skruer til fastgørelse af træstolperne på væggen (evt. dyvler)
  • Skruer til fastgørelse af profilerne på træstolperne (pladeskruer, fladt hoved med skive Ø3,9 x 16 mm)
  • Trykvalse for bedst at kunne trykke lydabsorbenten på væggen ind
  • Saks, når du skal klippe stoffet til
  • Hobbykniv, når du skal skære lydabsorbenten til
  • Skæreunderlag, når du skal skære lydabsorbenten til samt en metalskinne e.lign., som du kan føre skæreværktøjet langs med.
  • Skærefaste arbejdshandsker
  • Batteridrevet skruemaskine og evt. boremaskine
  • Sav (geringssav) til tilskæring af træstolper og vægopspændingsprofiler

Callcenter fra aixFOAM - gratis rådgivning fra eksperter i akustik
Gratis rådgivning fra de akustiske eksperter hos aixFOAM

Har du yderligere spørgsmål eller brug for hjælp til planlægning og implementering af din akustiske vægopspænding? Ikke noget problem!

Du kan få omfattende og gratis rådgivning fra vores specialplanlæggere. De hjælper dig med at vælge det materiale, du skal bruge, og vejleder dig i forbindelse med implementeringen.
Kontakt vores eksperter

5. Start – Opførelse af en underkonstruktion

Nu hvor vi er færdige med alle forberedelserne, kan vi begynde at bygge underkonstruktionen til vores akustiske vægopspænding. Vi starter med at bygge en ramme af firkantede træstolper omkring vores vægflade, der blot skrues fast på underkonstruktionen. Hvis du har delt vægfladen op i flere segmenter, skal disse hver især indrammes med firkantede træstolper. Det samme gælder for udskæringer i forbindelse med vinduer og døre.

Tip: Det er en god ide at male træstolperne i en farve, der matcher dit akustiske stof, inden du skruer dem på. Så undgår du en ”forkert farve” senere.

5.1 Underkonstruktion ved synlige udvendige elementer, vinduer og døre

Omkring døre eller vinduer er fremgangsmåden til bygning af underkonstruktionen lidt anderledes. Af æstetiske grunde bør underkonstruktionen også beklædes med akustisk stof på de synlige sider af træstolperne, så træet ikke længere er synligt.

Vi starter med at hæfte en tilstrækkelig bred bane akustisk stof vha. lidt lim på i det område, hvor underkonstruktionen kommer til at sidde. Stoffet skal placeres på en sådan måde, at det meste af det kigger ud under træstolpen på ydersiden (den synlige side). Til sidst skrues de firkantede stolper på stofbanerne som normalt, som forklaret i punkt 5. Senere bliver stofbanen spændt ud over træstolpen og den herpå monterede opspændingsprofil og foldet ind. Det skal derfor være tilstrækkeligt bredt, plus et par centimeter (2,5 - 5 cm) til at tage fat i.

Oplysning til alle perfektionister: Generelt er det naturligvis muligt at beklæde alle profilernes yderkanter med stof. Dette gøres ved at fastgøre stofbaner under alle profiler langs med yderkanterne.

Nedenfor kan du se nogle billeder fra vores workshop vedrørende opbygning af aixFOAM hjemmebiografen, hvor vi også arbejdede med akustisk vægopspænding.

Vi forklarer, hvordan døre, vinduer og synlige ydre kanter beklædes med stof efter isættelse af lydabsorbenterne i punkt 8.1.

5.2 Underkonstruktion i forbindelse med ikke synlige komponenter

Vægelementer, f.eks. afbrydere, stikkontakter og radiatorophæng skal senere også integreres i vægopspændingen og skal derfor også forsynes med en underkonstruktion for at udligne højden. Dermed ligger det indvendige eller kontakternes kabinetter bag vægopspændingen, og den synlige afdækning kan fastgøres til det akustiske stof uden belastning. Underkonstruktionen vil bagefter være helt beklædt med stof og ikke synlig. Her kræver det også, at man har gjort sit forarbejde.

6. Montering af vægopspændingsprofilerne

I næste trin skrues samtlige aixFOAM opspændingsprofiler fast på underkonstruktionen. Til dette anbefaler vi brug af korte skruer med fladt hoved, da disse slutter godt til på profilen.

Det er vigtigt at gøre sig umage med arbejdet, så profilerne sidder tæt sammen, helst uden mellemrum, hvis det er muligt. Alle større mellemrum ved overgangene eller samlingerne i opspændingsprofilerne ender med at presse sig igennem det udspændte stof. Derfor er man nødt til at skære profilerne i smig i hjørnerne.

Husk: Klemmeprofilerne kan indeholde stof fra to retninger (se punkt 4.2), så vi har kun brug for én profil mellem to delsegmenter. Rundt om udskæringer til vinduer eller døre skal vægopspændingsprofilerne skæres i smig ved hjørnerne, ligesom i forbindelse med fuld vægopspænding.

Nedenfor kan du se nogle flere brugerbilleder fra vores workshop vedrørende opbygning af vores aixFOAM hjemmebiograf.

7. Montering af lydabsorbenterne

Efter vi har fastgjort profilerne på hele underkonstruktionen klæbes aixFOAM lydabsorbenterne FLAT eller lydabsorbenterne FLAT Plus op på hele væggens flade.

For at kunne sætte de absorberende plader ind i underkonstruktionen, skal de skæres til i størrelsen. Til dette formål bruger vi en skarp hobbykniv og en metalskinne, som vi trækker kniven langs med, når vi skærer. Derved får vi en ren, lige skærekant. Et skærebord eller en almindelig træplade er velegnede skæreunderlag. Det selvklæbende udstyr på bagsiden af ??lydabsorbenten skal pege nedad, når du skærer, dvs. det skal ligge direkte på skæreunderlaget.

For at undgå skæreulykker er det en god ide at bruge skærefaste arbejdshandsker.

Efter at lydabsorbenterne er skåret til i størrelsen, klæbes de ind i vores klargjorte underkonstruktion. Vi trækker nu dækpapiret på bagsiden af absorbenterne af, i første omgang kun i det øverste område. Derefter justerer vi absorbenten i vægsegmentet, så den sidder lige og trykker den fritlagte klæbeoverflade ind mod segmentet med hænderne. Derefter trækker vi langsomt resten af dækpapiret af i en nedadgående bevægelse og presser gradvist hele pladen fast på hele overfladen.

Dette tryk på absorbenten er et uundgåeligt trin i processen for at sikre, at absorbenten fikseres permanent – selv om pladen tilsyneladende allerede holder. En almindelig trykvalse, som fås hos farvehandleren, er et glimrende redskab til at sikre et jævnt kontakttryk.

Vi har også dokumenteret også de enkelte arbejdstrin i vores workshop vedrørende opførelse af vores aixFOAM hjemmebiograf.

8. Afsluttende del – Udspænding af det akustiske stof

Efter du har fastgjort absorbenterne på vægoverfladen, kan du allerede tydeligt mærke den akustiske effekt, som endda vil blive lidt større endnu, når vi har spændt det akustiske stof ud, især i højfrekvensområdet. For at fastgøre og spænde stoffet ud trykkes det ind i profilen med en speciel spatel.

Efter du har fået øvelsen, vil du konstatere, at det er vigtigt at holde spatlen på en bestemt måde, dvs. den skal helst glide ind i profilen med en så lille vinkel som muligt, ca. 10 °. Placer spatlen som vist i videoen nedenfor, og rul den hen over den afrundede kant. På den måde kan du montere stoffet uden den store kraftanstrengelse.

Hvis du bruger en ”forkert” teknik, koster det alt for mange kræfter i længden, og vi anbefaler derfor, at du først øver dig uden stof. På den måde får du en fornemmelse for arbejdet og finder hurtigt ud af, hvordan spatlen skal holdes for at kunne glide ind i profilen. Herefter går hele udspændingsprocessen meget nemmere og risikoen for utilsigtet at ødelægge det akustiske stof er markant lavere.

Først skærer vi vores akustiske stof til, så det passer til den respektive vægflades dimensioner, helst med god ekstrabredde (mindst 2,5 cm, men helst 5 cm) i hver side.

Nu rettes stoffet op i profilerne og fastgøres i midten ved at trykke det ind i profilen med en specialspatel. Vi arbejder hele tiden diagonalt med stoffet. Det vil sige, at vi starter med toppen (1), herefter bunden (2) og til sidst venstre (3) og højre side (4).

I næste trin hæftes stoffet på i hjørnerne, ligeledes diagonalt. Vi starter med det øverste højre hjørne (5) og forsætter så med at spænde stoffet ud i nederste (6) og øverste venstre hjørne (7). Til sidst sættes stoffet på i nederste højre hjørne (8).

Til sidst spændes stof på mellemrummene, skiftevist diagonalt. Vi starter øverst (9), fortsætter i bunden (10) og derefter venstre side (11) og afslutter udspændingen på højre side (12).

I det afsluttende udspændingstrin er det højst sandsynligt nødvendigt at løsne stoffet lidt og stramme det igen, så det sidder glat hen over absorbenterne uden at rynke.

Dette arbejdstrin har vi ligeledes vist i vores hjemmebiograf-workshop

Efter udspænding af stoffet skal det nu forsigtigt klippes af langs kanten med en skarp saks, så der efterlades en stofstrimmel på ca. 5 mm – 10 mm. Vi er meget omhyggelige med ikke at ødelægge fladen med det udspændte stof.

Den resterende stofstrimmel trykkes nu ind i profillisten med monteringsspatlen, som vi viste tidligere, så strimlen ikke længere er synlig.

Efter udspænding af al stoffet, kan vægopspændingen fra vores tidligere valgte eksempler 1 og 3 (punkt 4.1 og 4.2) skitseres som følger:

8.1 Beklædning omkring døre, vinduer og synlige yderkanter

Som tidligere beskrevet under punkt 4.2 findes der monteringssituationer (vinduer, døre, synlige yderkanter), hvor det af æstetiske grunde anbefales også at beklæde underkonstruktionen – men i sidste ende er det naturligvis en smagssag.

Som forberedelse til dette arbejde skal der allerede i forbindelse med bygning af underkonstruktionen klæbes en bane akustisk stof under den firkantede træstolpe, som skal fastgøres til underkonstruktionen (se punkt 5.1).

Efter vi har skruet opspændingsprofilerne på underkonstruktionen og indsat lydabsorbenterne, folder vi nu stofbane udefra og ind over underkonstruktionen og profilen og trykker den ind i profilen med spatlen, som vi plejer.

Herefter kan fladen beklædes med stof som beskrevet i det foregående punkt.

I forbindelse med vores eksempel 3, dvs. vægopspænding med udskæring til vindue, kommer det til at se sådan ud efterfølgende:

Fra vores aixFOAM hjemmebiograf finder du nedenfor et par eksempler mere på akustisk stofbeklædning på de synlige yderkanter, omkring døre, vinduer og på vægopspændingsprofilerne.

9. Nu er det din tur: Opret din egen akustiske vægbeklædning med aixFOAM!

Alle materialer til din akustiske vægopspænding kan du naturligvis finde i vores aixFOAM shop. Tag et kig på vores store udvalg af lydabsorbenter, akustisk stof og tilbehørsartikler til akustiske løsninger af høj kvalitet. Vores specialplanlæggere vejleder dig i form af gratis rådgivning, når du skal planlægge din vægopspænding.

Klik her for at gå til toppen af indlægget!
Infobox

Akustiske vægbeklædninger er ikke kun populære som et dekorativt kvalitetselement i indretningen, men også på grund af deres fremragende lydisolerende effekt.

I denne artikel kan du læse om alle fordelene ved akustisk vægopspænding, den ideelle forberedelse og materialeplanlægning og ikke mindst den trinvise implementering. Lad dig inspirere og byg selv nemt din første akustiske vægopspænding.

Har du brug for hjælp?
Kontakt for spørgsmål

Ring til os eller send os en mail. Med gratis rådgivning ved vores plannere finder vi din akustiske løsning.

+49 2403 / 83830 - 22
Mandag til fredag
Kl. 08:00 til 17:00

sales@aixfoam.dk
Dagligt fra 00:00 – 24.00

aixFOAM butik

Besøg vores aixFOAM-shop og find din passende lydisolering: mindre støj og bedre akustik med lydabsorbenter direkte fra producenten.

Find lydisolering
Callcenter user-circle logout